Cypern

13/02 – 19/02
Larnaka, Troodos, Kourion, Cypern
Se billeder

Så har jeg lige en halv time i overskud i Larnaca lufthavn, inden turen går videre til Dubai.
Havde en fantastisk hotelmanager, der var meget behjælpelig med gode råd og tips til mit ophold hernede, han fik mig også overtalt til at leje en bil. Jeg var ellers ikke meget for at skulle ud i noget venstreside kørsel, og slet ikke i Larnaca som er fyldt med ensrettede gader, men det gik over al forventning.cypern-1402-1902-72
Første køretur gik op i Troodos bjergene, hvilket var en “bjergtagende” oplevelse, mine billeder derfra yder slet ikke bjergene retfærdighed. Det var en fantastisk køretur, mange snørklede veje, med flere skarpe sving, men heldigvis var vejene ret brede, og ikke noget trafik af betydning.
Herefter kørte jeg videre til Kourion ruinerne, og gik lidt rundt i området tæt ved Kourion, et meget naturskønt område.
Dagen efter kørte jeg til Stavrovouni Monastery. Et kloster der ligger på en bjergtop, og hvor man som turist stort set kun kan komme op i bil, eller hvis man virkelig en en hård globetrotter, så tager man det til fods. Kvinder har ikke adgang til klosteret. Det var igen en helt fantastisk tur, her var vejene lidt mere udfordrende, meget smallere og flere hårnålesving. Igen synes jeg billeder blegner i forhold til at opleve det selv.cypern-1402-1902-131
Der er meget at fortælle om dette kloster, det er en længere beskrivelse værd, men må blive en dag hvor tiden er til det . Men kort sagt en speciel og spændende oplevelse.
I min “hjemby” Larnaca gik tiden med at gå lange ture ved stranden og et par ture ved “salt Lake” – en sø med flamingoer. Midt i byen ligger den smukke kirke som jeg besøgte flere gange.
Men for at det hele ikke skulle blive for “helligt” måtte jeg tage på bar ind imellem, lidt mod min vilje. Fandt en super god Tottenham bar – The Metting Pub – hvor bartenderne var festlige og snakkesaglige . Men generelt er Cyprioterne meget gæstfri og nemme at komme i snak med.
Der er meget at opleve på Cypern. Jeg fik kun oplevet en lille del af hvad øen har at byde på. Så det kan ikke udelukkes at det kræver et besøg mere…engang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *