Sri Lanka 2016

23/02-2016 – 07/03-2016
Sri Lanka

Min tur på Sri Lanka starter med 2 dage i Negombo tæt på hovedstaden Colombo hvor lufthavnen
også ligger. Derefter vil jeg bo 7 dage tæt ved Tangalla, som er en lille by ved sydkysten.
Herefter 2 dage i Mirissa og tilsidst 2 dage ved Dalawella tæt ved Unawatuna.

23/02-2016 – 25/02-2016
Negombo
Se billeder

Jeg startede med 2 dage tæt ved Negombo, hvilket var det mest praktiske. Jeg boede tæt på stranden Goldie Sands, som er en ok strand. Der er dog en del sælgere og folk der beder om penge. Nogle steder flyder det også med affald, men selve vandet er flot, og solnedgangen er skøn, og temperaturen fejler bestemt ikke noget. Mødte en lokal fyr ved navn Jerry, vi sad og fik en snak i strandkanten 2-3 timer, hvilket var ganske hyggeligt, så fik jeg også ro fra sælgere og andre irriterende personer. Området ved Goldie Sands er et fint sted at starte , men alt for “turistagtigt” i forhold til hvad jeg ville.

25/02-2016 – 03/03-2016
 Tangalle
Se billeder

Fra mine 7 dage ved Tangalla på Sri Lanka. Hvor jeg boede i Green Hill Cottage, hvor manageren hedder Mahendra, han var en fantastisk vært, og det samme var hans personale. Servicen var i top og han havde mange spændende ting at fortælle om Tangalla, Sri lanka og meget andet.

Silent Beach, Tangalla

Silent Beach, Tangalla

Jeg besøgte et par Templer og var på en bådtur i en lagune, ellers gik tiden med afslapning og gåture ved de 2 smukke strande i området. Spiste hver aften hos Mahendra, man sad til bords med alle de andre gæster, og man kunne så udveksle rejse-erfaringer, hvilket var ganske hyggeligt.

03/03-2016 – 05/03-2016
Mirissa 
Se billeder

Jeg var 2 dage i Mirissa som have en rigtig fin strand som så mange andre steder på Sri Lanka, jeg boede på et ganske fint hotel (Hotel Irena), men her var lidt for uinteressant for mig, jeg skulle nok ha taget på “Whale watching”, men det var kl 4 om morgenen og kunne tage op til 6 timer alt efter hvor længe der går ind man for set nogle hvaler, så jeg fravalgte det, det var forøvrigt også lidt halvpebret at tage på sådan en tur.
Så det blev til 2 dage med at gå på stranden og se på bikini-babes. Set i bakspejlet skulle jeg ha kørt direkte til Unawatuna og tilbragt 4 dage der.

 

05/03-2016 – 07/03-2016
Dalawella Beach, Unawatuna, Galle
Se billeder

Da jeg boede i Tangalle mødte jeg et tysk par som anbefalede mig Amal Guesthouse på Dalawella Beach ved
Unawatuna, dette fortrød jeg ikke, fortrød dog at jeg ikke tog 4 dage her og sløjfede opholdet i Mirissa. Værten Amal var utrolig gæstfri og underholdende at tale med. Min bolig lå så at sige på stranden, så vil sige det var mit bedste ophold på Sri Lanka, men opholdet i Tangalle kommer ligene i hælene på Dalawella Beach.

Unawatuna

Unawatuna

På mine 2 dage, besøgte jeg Galle, Unawatuna og ellers opholdt jeg mig på den lækre strand og snakkede med flere af de lokale og selvfølgelig Amal. Det er et sted jeg gerne vil besøge igen. Et rigtig fint punktum for min tur på Sri Lanka, eller måske kun et komma, kan godt tænkes man kommer tilbage til denne spændende ø igen. Der er mange ting jeg har tilgode at opleve her. F.eks den nordlige del med junglen.
Nu går turen videre til Singapore, min fætter Thomas og hans kone Opo har valgt at tage en tur til Singapore i 3 dage, så de er klar til at modtage mig der, og om et par dage tager vi så videre til deres hjem i det nordlige Thailand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *